Donationsnetværk2020-01-29T14:46:37+00:00

DONATION AF MØBLER

Når virksomheder ekspanderer eller flytter til nye domiciler, opkøber BOP Scan Office ofte alle de brugte møbler. Det er ikke alle møbler, vi opkøber, der egner sig til at blive solgt videre, da de kan have forskellige brugsmærker. I stedet for at nedbryde disse møbler har BOP Scan Office oprettet et møbel-donationsnetværk hvor nonprofitorganisationer som skoler, institutioner og foreninger kan få tilbud om at modtage brugte møbler gratis. Det eneste I skal gøre for at tilmelde jer donationsnetværket er, at klikke på “tilmeld gratis” knappen og udfylde online formularen. Det koster ikke noget at tilmelde sig og I kan altid framelde jer igen.

 

TILMELD GRATIS

HVAD ER ET DONATIONSNETVÆRK?

Når en virksomhed flytter eller ekspanderer til nye domiciler, er BOP Scan Office ofte involveret i opkøbet af de brugte møbler. Langt størstedelen bliver solgt videre til andre erhvervskunder, men de møbler der har for mange brugsmærker til at blive solgt videre, donerer vi GRATIS til nonprofitorganisationer. Der er altså tale om fuldt funktionelle møbler, der blot har fået lidt brugsmærker. Disse funktionelle møbler kan i stedet tjene et nyt formål hos skoler, institutioner, foreninger eller frivillige organisationer, der måske ikke har budget til nye møbler, og hvor det ikke betyder så meget, at møblerne har lidt brugsmærker. Møbler med alvorlige mangler eller som vi bedømmer går i stykker på mindre end to år, bliver sendt til nedbrydning.

 

HVEM KAN TILMELDE SIG DONATIONSNETVÆRKET?

Alle nonprofitorganisationer kan tilmelde sig Bop Scan Office’s donationsnetværk. Det vil sige skoler, institutioner, foreninger eller frivillige organisationer.

 

HVORDAN FOREGÅR DONATIONSNETVÆRKET?

Du tilmelder din organisation via formularen herunder (“tilmeld gratis”). Det er gratis at være en del af donationsnetværket, og du kan altid framelde dig igen. Når tilmeldingen er oprettet, vil du modtage en bekræftelse på mail. Så snart vi har møbler klar til donation, modtager du igen en mail med information herom. Hvis I har interesse for de donationsmøbler, som fremgår i mailen, skriver I blot tilbage til os på mail, at I ønsker at blive taget i betragtning. Herefter vil BOP Scan Office efter bedste vis koordinere og fordele de donerede møbler. Den eneste omkostning der er i forbindelse med donationen, er gældende fragtomkostninger i forhold til antal møbler. Dette er kun, hvis vi skal sende dem direkte. Det er selvfølgelig gratis, hvis I selv kommer og henter møblerne fra vores lager.

 

HVAD FÅR BOP SCAN OFFICE UD AF DET?

Hos BOP Scan Office går vi op i miljøet. Selv med de bedste teknikker opstår der spild, når gamle møbler skal nedbrydes. Derfor giver det god mening at bruge møbler så længe som overhovedet muligt. Hvorfor vi også er glade for at kunne donere de funktionelle møbler videre. At vi samtidig kan hjælpe skoler, institutioner, foreninger eller godgørende organisationer, gør os også rigtig glade. Det giver mening for os, da organisationer i stedet kan bruge pengene til andre formål i stedet for at bruge budgettet på møbler, og det eneste det koster os, er administration og lidt lagerplads.

TILMELD GRATIS
Donationsnetværk Guide

GUIDE

DONATIONSNETVÆRK

Download en guide om vores donationsnetværk
og om hvordan det fungerer.

KLIK HER

KØB SECONDHAND MØBLER

Hos Bop Scan Office har vi øje for bæredygtighed. Vi tænker genanvendelse ind i et bredt perspektiv, derfor opkøber vi brugte møbler, og sælger secondhand møbler, der er 100% i orden og af høj kvalitet.

 

LÆS MERE