Fremtidens kontormiljøer skal invitere til fællesskab

Lockdown-perioderne har gjort det tydeligt, at vi kan arbejde alle steder fra, blot med en laptop under armen. Alligevel bliver behovet for indbydende og differentierede kontormiljøer, der favner fælles- skabet, endnu større i fremtiden.

Et par dages hjemmearbejde og resten af tiden på kontoret. Et kontor hvor ensartethed er passé, og hvor differentierede miljøer i stedet inviterer til fællesskab og åbner for at arbejde på alverdens måder. Det scenarie vil vi se i slipstrømmen af corona, siger Jette Lind Johansen, der er partner hos Erik Arkitekter, som – sammen med Institut for Fremtidsforskning – ser på kontormiljøernes udvikling efter corona.

– En stor del af os vil arbejde hjemme nogle dage om ugen, og så skal kontoret være noget andet, når vi kommer. Det skal være inviterende og understøtte fællesskabet. Ensartede kontorer, hvor man opstiller række efter række af arbejdspladser og hvor møderum indrettes med generiske møbler, de er passé. Vi vil se langt flere differentierede kontormiljøer. Det er en udvikling, der har været i gang i mange år, men som corona i den grad har accelereret, siger Jette Lind Johansen.

Digital begejstring

Perioderne med hjemsendelser har sat turbo på en udvikling, der var i gang. En udvikling, hvor digitale muligheder har gjort det flydende og ekstremt fleksible arbejdsliv muligt og laptop’en til ens fysiske arbejdsstation.

I begyndelsen af lockdown, hvor alle vidensarbejdere blev tvangsindlagt til at være digitale, var de fleste positive over, hvor godt det gik og glade for arbejdsroen på hjemmekontoret, siger Jette Lind Johansen.

– Vi blev smidt ud i det her forsøg, hvor alt skulle foregå fra skærmen og hjemmefra. Det var jo mindblowing, hvor meget vi pludselig kunne, og der var ingen grænser for, hvor digitale vi kunne være. Ja, det var lige før, at nogle virksomheder proklamerede, at vi slet ikke behøvede kontorer mere.

Men under anden hjemsendelse er der “kommet krusninger på overfladen,” siger hun.

– Det er blevet tydeligt, at der er sket en radikal ændring i det tankesæt, mange virksomheder havde under første nedlukning. For selvom vi kan en masse, er der også rigtig meget, man savner, og som man har erkendt ikke fungerer.

Svært at sidde hjemme

Jette Lind Johansen peger på flere negative aspekter ved hjemmearbejde, som er blevet tydelige under hjemsendelserne. Der er det ergonomiske – noget der måske kan løses med de rette møbler. Men ikke alle har plads til et hæve-sænkebord, hvis de bor i en toværelses på Vesterbro. Så er der noget praktisk som, at ikke alle har ordentligt internet, og ikke alle er lige digitale. Endelig er der et særligt tungtvejende aspekt – og et godt argument for fysisk tilstedeværelse på kontoret – nemlig vores mentale tilstand, der har fået nogle blå mærker.

– Vi ser negative effekter af, at folk er hjemme hele tiden. Man har svært ved at skelne mellem arbejde og fritid. Nogle har det godt med det og synes, det giver et positivt frirum, mens andre føler, at alting flyder sammen. Så er der behovet for sparring med kolleger. Der kan det føles rigtig svært for nogle at sidde hjemme, især for de unge og nye på arbejdsmarkedet, siger Jette Lind Johansen.

For nok er de unge digitale supermænd, men de har ikke den erfarne medarbejders sikkerhed og dybe kendskab til kulturen på arbejdspladsen.

– Som ung har du behov for ekstra en til en-sparring, og det er en tydelig barriere for dem, at sidde hjemme og skulle kontakte kolleger eller chefer med spørgsmål. De føler, de forstyrrer folk. De ældre er langt mere selvkørende, og har det ofte fint med at sidde hjemme. De ved hvad de skal, og har erfaringen til selv at træffe beslutninger eller bare tage fat i lederen. Men det gælder altså langtfra alle.

Differentierede miljøer

Vi kan altså på ingen måde aflyse kontoret og spare huslejen. Vi kan heller ikke nødvendigvis minimere antallet af kvadratmeter i større grad, selvom en tredjedel af medarbejderstaben måske sidder hjemme. For de miljøer, der bliver brug for, kræver plads, siger Jette Lind Johansen.

– Der bliver brug for aktivitetsbaserede arbejdspladser med differentierede miljøer, som både understøtter det udadvendte – altså samtaler og dialog – men også sikrer, at man kan fordybe sig. Det kræver kvadratmeter, fastslår hun, og peger på, at vi vil se indretninger, der understøtter de mange behov, der er på en arbejdsplads for forskellige mødetyper, samtaler eller fordybelse.

– Der er brug for forskelligartede møbler og setups, der passer til det, man skal. Skal du sparre tæt med én kollega, vil I måske vælge de bløde møbler. Men er du 15 mand til et hurtigt scrum, eller laver du projektarbejde med dit team, så vælger I nok et mødelokale med god plads og tavler, hvor man kan hænge ting op, skrive eller tegne, og hvor stolene har hjul, så man let kan bevæge sig rundt, siger Jette Lind Johansen.

De virtuelle møder, som der vil komme flere af, fordi nogle sidder hjemme eller arbejder mens, de er på farten, vil også kræve mange små virtuelle mødekabiner. Noget, der til gengæld er på vej helt ud, er kontorlokaler med rækker af ens arbejdsstationer. De arbejdsstationer, der vil være, vil i højere grad skulle differentiere i forhold til den arbejdsfunktion, man har.

– Det er ikke fordi, vi vender tilbage til tiden med egne celle- kontorer. Men vi kommer væk fra den opfattelse, at du kun arbejder, når du sidder ved din computer ved et skrivebord. Du arbejder hele tiden. Om du sidder i de høje barstole, i et virtuelt mødekabine, i loungemiljøet eller du har en samtale med en kollega ved kaffemaskinen. Alt det, du laver i løbet af en dag, er arbejde, og du bliver supporteret af forskelligartede indretninger, der understøtter stemninger og det, du skal lave netop nu, siger Jette Lind Johansen.

Kontoret skal være tiltrækkende

Når der nu er legitime alternativer til kontoret, skal arbejds- pladsens miljø i endnu højere grad kunne noget ekstra. Det skal være et inspirerende og tiltrækkende sted, der gør det til noget særligt at komme på kontoret.

– Det duer ikke, at man møder ind til kedelig lyssætning, 50 ens skriveborde og en flad madpakke. For så vil man vælge at blive hjemme, hvis man har den mulighed. Kontoret skal byde på noget spændende, og her taler jeg ikke om, at der skal være fodboldborde overalt. Men man skal fokusere mere på at stille ordentlige møbler ind og være bevidst om den brandmæssige fortælling, der er i indretningen. Så man skaber en følelse af – og stolthed over at være del af et fællesskab, siger Jette Lind Johansen.

Hun understreger, at det ikke handler om nye og dyre møbler, ja nærmest tværtimod. For bæredygtighed har taget et kæmpe ryk, og mange medarbejdere betragter det som en væsentlig værdi, hvis arbejdspladsen – også i sin indretning – viser, at man tager ansvar.

– Møbler på et kontor kan sagtens være en blanding af nye og brugte materialer. Mange medarbejdere efterspørger bæredygtighed i indretningen og sætter pris på, at man ikke bare hælder alt ud og køber nyt. Men at man genbruger, eller måske blander nyt og gammelt og skaber en bæredygtig fortælling, der er i tråd med brandet. Det understøtter fællesskabsfølelsen og gør kontormiljøet mere attraktivt.

Del artikel