Har du et stort personligt drive? Er du vild med godt købmandskab? Er du analytisk skarp? Er du god til at udvikle og vækste en online afdeling? Er du god til at inspirere og motivere dine medarbejdere? Er du god til at udvikle, tiltrække og fastholde de skarpeste e-commerce og marketingspecialister?

Så er du måske Scan Office Groups nye E-commerce- og Marketingdirektør!

Som E-commerce- og Marketingdirektør bliver det dit overordnede ansvar at sikre, at Scan Office Groups webshops udvikles og forbedres med henblik på at styrke den digitale omsætning og indtjening. Samtidig skal du sikre, at koncernens marketingmæssige profil optimeres og styrkes som led i den kommercielle udvikling af koncernen.

Scan Office Group er i dag den førende spiller i Danmark inden for salg af indretningsløsninger samt kontorforsyning med en årlig omsætning på +1.000 mio. kr. og en flot bundlinje. Det er ambitionen, at såvel toplinje som bundlinje skal styrkes yderligere de kommende år, hvilket vores digitale platforme og markedsføring i høj grad skal bidrage til.

Som E-commerce- og Marketingdirektør bliver du leder for to områder: E-commerce og Marketing. Sammen med dit team skal du definere de overordnede målsætninger for Scan Office Groups digitale satsning over en firårig periode. Samtidigt får du det overordnede ansvar for den fortsatte udviklingsrejse af vores digitale handelsplatforme – handelsplatforme som i dag giver Scan Office Group +300 mio. kr. i online omsætning.

Dette inkluderer det overordnede indtjeningsansvar, ansvar for kundernes oplevelse, implementering af nye features og ikke mindst løbende optimering af koncernens online platforme. Samtidig får du en central rolle i forhold til udvikling af koncernens markedsføringsaktiviteter som strækker sig fra et både strategisk til operationelt niveau. Som led i arbejdet omkring marketing vil brand og den visuelle identitet blive et centralt element.

DINE HOVEDOPGAVER BLIVER AT

  • Drive den daglige drift og udvikling af afdelingerne som består af 16 medarbejdere, heraf 3 funktionschefer indenfor henholdsvis e-commerce og marketing
  • Udvikle e-commerce forretningen baseret på købmandskab og kommercielt drive
  • Sammensætte, lede og videreudvikle e-commerce og marketings-afdelingerne samt tiltrække top performers
  • Definere det strategiske ambitionsniveau for vores online forretning samt sikre eksekvering af dette
  • Sikre at såvel e-commerce som marketing bindes sammen med den øvrige koncern, så alle kommercielle synergier udnyttes
  • Sikre et dagligt og datadrevet fokus på relevante KPI’er på tværs af afdelingerne
  • Sikre at afdelingens medarbejdere er på forkant med de muligheder, som udviklingen af nye teknologier giver
  • Sikre en effektiv kommunikation såvel internt i koncernen som eksternt
  • Understøtte koncernen med automatisering af forretningsgange
  • Bidrage til fornyelse af brand og den visuelle identitet på tværs af vores forretningsområder

DIN PROFIL ER

Den ideelle kandidat kommer fra en lignende stilling, hvorfra der kan fremvises dokumenterede resultater for skalering og vækst i en e-commerce forretning med en trecifret millionomsætning. Samtidig kender den ideelle kandidat til ’best practice’ inden for e-commerce området gerne inden for B2B, som i Scan Office Groups tilfælde både inkluderer ”åbne” og ”lukkede” webshops.

VI TILBYDER

  • Et spændende job i en velkonsolideret virksomhed, som står foran en ny strategiperiode med vækst som det overordnede tema
  • Et kompetent og dynamisk team af medarbejdere og ledere
  • Et job med stor indflydelse på den strategiske retning og korte beslutningsveje
  • Mulighed for at kombinere strategisk retning med operationel eksekvering
  • En attraktiv lønpakke med mulighed for medejerskab af virksomheden for den rette kandidat
  • Medarbejderne i e-commerce- og marketingsafdelingerne sidder på vores lokationer i henholdsvis Esbjerg, Herlev og Aalborg. Det er derfor ikke afgørende, hvor vores nye direktør har bopæl

YDERLIGERE INFORMATION

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO Brian Sørensen på mailadressen [email protected] eller Adm. Direktør Finn V. Nielsen på [email protected].

ANSØGNING

Sidder du inde med lysten til at gøre en forskel i Scan Office Group, så send os din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag til CCO Brian Sørensen på [email protected]. I emnefeltet bedes du skrive E-Commerce- og Marketingdirektør. Samtaler afholdes løbende, så send derfor allerede nu din ansøgning til stillingen.

OM SCAN OFFICE

Scan Office er en danskejet virksomhed. Vi er en af Danmarks største leverandører af løsninger og indretninger til kontor, uddannelse, sundhed og pleje.

SCAN OFFICE GROUP ER LANDSDÆKKENDE LEVERANDØR AF ALT TIL ARBEJDSLIVET OG UNIKKE INDRETNINGSLØSNINGER

Scan Office Group A/S er den førende danskejede virksomhed indenfor møbelindretning og kontorforsyning. Virksomheden opererer i dag med tre brands Scan Office, Redoffice Scan Office og Daarbak da man står midt i en fusion. Koncernen opererer på tværs af tre større lokationer; Herlev, Esbjerg og Aalborg. Samtidigt har virksomheden 7 showrooms og 18 butikker fordelt rundt i hele Danmark. Herfra sælges alt til det moderne arbejdsliv – alt fra komplette indretningsløsninger, møbler, blyanter og papir til digitale printere og scannere. Virksomheden beskæftiger ca. 350 medarbejdere og omsætter årligt for +1.000 mio. kr.