ØKONOMIELEV

Er du nysgerrig og har du flair for tal? brænder du for at lære noget nyt, og vil du arbejde i én af Danmarks største møbelengrosvirksomheder? Så er du måske vores nye økonomielev.

STILLINGSBESKRIVELSE

Som økonomielev i Scan Office vil du blive stillet forskellige og spændende opgaver. Vi sikrer, at du får den bedste uddannelse, med en hverdag hvor opgaver og ansvar er tilpasset din uddannelse og personlige udvikling. I takt med din fortrolighed med opgaverne, vil vi kontinuerligt stille opgaver som både udfordrer og udvikler dig. Du kommer til at få en stor berøringsflade i organisationen, og vil få fem kompetente og dygtige kollegaer, der alle vil bidrage til en god faglig udvikling i hele elevperioden. Scan Office excellerer i godt købmandskab, og sund drift er nøgleordet for organisationen.

ARBEJDSOPGAVER

Du vil blive oplært i vores bogholderi, økonomisystem og på sigt vores rapporteringssystemer. Opgaverne vil bl.a. bestå af:

  • Kreditorer – Registrering og betaling af kreditorer.
  • Debitorer – Fakturering, indbetalinger, rykning og bogføring.
  • Anlægskartotek.
  • Diverse afstemninger.
  • Diverse rapporteringer.
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutningsopgaver.

For at blive en succes i økonomiafdelingen vil vi indledningsvis fokusere på de grundlæggende færdigheder og derefter bygge kompetencerne op. Udover bogholderi vil der også på sigt bruges tid på rapportering. Formålet er, at der kommer en klar kobling mellem bogføring og månedsregnskab.

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du inden ansættelsesstart har bestået EUX, eller har en HHX, STX eller HF suppleret med EUS-grundforløb. Vi ligger vægt på, at du tager ejerskab for dine opgaver, og fungerer godt i teams. God forståelse og interesse for tal og økonomi er en selvfølge. Flair for Excel vil være en stor fordel.

VI TILBYDER

  • En alsidig og udfordrende 2-årig uddannelse med spændende og afvekslende opgaver.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at skabe dine egne succeser.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling til fremtidigt brug.

YDERLIGERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for bogholderiet Chenet Svendsen på direkte tlf. 7613 8857 eller ved at sende en mail til [email protected]

ARBEJDSPLADS

Scan Office A/S, Ellekær 12, 2730 Herlev

ANSØGNING

Vi ser frem til, at modtage din ansøgning, CV, samt eksamensbevis/karakterudskrift på: [email protected]
Ansøgningsfristen er den 30. april 2021. Samtaler afholdes løbende, og tidspunktet for tiltrædelse aftales med den enkelte kandidat.

OM SCAN OFFICE

Scan Office er en danskejet virksomhed. Vi er en af Danmarks største leverandører af løsninger og indretninger til kontor, uddannelse, sundhed og pleje.

SCAN OFFICE GROUP ER LANDSDÆKKENDE LEVERANDØR AF ALT TIL KONTORET
Scan Office Group A/S er en af de største danskejede virksomheder indenfor møbelindretning og kontorforsyning. Koncernens møbeldivision har hovedsæde i Herlev mens kontorforsyningsdivisionen har hovedsæde i Esbjerg. Virksomheden har kontorforsyningsbutikker og møbel showrooms fordelt rundt i hele Danmark. Herfra sælges alt til det moderne kontor – alt fra komplette indretningsløsninger, møbler, blyanter og papir til digitale printere og scannere. Virksomheden beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omsætter årligt for over 650 mio. kr.