PRESSEMEDDELSE

Scan Office koncernen øger resultatet før skat fra 39 mio. kr. til 45 mio. kr.
og realiserer dermed nyt rekordresultat.

Regnskaberne for Scan Office A/S (Kontormøbler) og Scan Office Kontor Holding Aps (Kontorforsyning) cementerer selskabernes position som de bedst indtjenende selskaber i brancherne Kontormøbler og Kontorforsyning.

Scan Office Kontor Holding Aps ejer Kontorforsyningsselskaberne, Redoffice Scan Office A/S, Redoffice PKC A/S, IBOB A/S (købt 1-2-18) og Redoffice Kontorsupermarkedet A/S (købt 1-9-18). De 2 sidste selskaber er overtaget i forbindelse med en rekonstruktion, og omsætningen andrager samlet knap 100 mio. kr.

Samtidig med den stigende indtjening, er der skabt vækst, såvel på top- som bundlinje. Koncernens samlede omsætning er nu på knap 600 mio. kr., og den samlede egenkapital er over 100 mio. kr. Koncernen beskæftiger mere end 200 dygtige og engagerede medarbejdere.

De gode resultater er skabt igennem godt købmandskab, som alle medarbejdere bidrager til, lige fra montørerne, lagermedarbejderne og til indkøb og selvfølgelig salgsmedarbejderne, der igennem deres daglige kontakt til kunderne sørger for at disse tilbydes de rigtige løsninger til konkurrencedygtige priser.

De konkurrencedygtige priser kan tilbydes som et resultat af en stor indsats fra alle medarbejdere for at effektivisere og rationalisere de daglige rutiner og arbejdsgange. Kunderne holdes i fokus, således samarbejdet med disse kan fortsættes og udbygges.

Del denne nyhed