International belysningsproducent der henvender sig til både det professionelle og private belysningsmarked.

Nært samarbejde med arkitekter har igennem tiderne manifesteret Louis Poulsen som en af de væsentligste udbydere af arkitektonisk belysning på verdensmarkedet. Tilgangen til den arkitektoniske udvikling startede allerede med samarbejdet med en af de mest kendte og agtede lysdesignere, arkitekten Poul Henningsen. Sammmen med Poul Henningsen skabte Louis Poulsen en belysnings- og produktfilosofi der er beskrevet i detaljer i ordene funktion, komfort og atmosfære. En filosofi der igennem tiderne, og den dag i dag, sætter sine tydelige spor i det meget enkle og funktionelle produktdesign, der med hovedvægten lagt på menneskers velbefindende og opfattelse af det kunstige lys, er med til at skabe unikke belysningsmiljøer.

Grundlaget for Louis Poulsens tilgang til lys skal findes i en meget stram og kompromisløs produktfilosofi, hvor fællesnævneren er enkelhed. Ingen detalje uden en belysningsmæssig begrundelse.

Dette skaber produkter i et meget enkelt design, der især udmærker sig ved en unik tilpasning til alle former for arkitektur, ny såvel som gammel, på tværs af kulturelle stilarter. Louis Poulsens produktdesign er endvidere beundret for dets unikke kvalitet og designmæssige holdbarhed, hvilket er medvirkende til at holde projekterne aktuelle år efter år.

Del på de Sociale Medier

GALLERI